Skotsk Højland

Skotshøjland kvæg – en fryd for både krop og sjæl

I 2007 bliver Storeladegård landbrug udvidet med en ny driftgren. Der flytter en besætning på 14 Skotshøjlands kvæg ind på gårdens arealer. Dette med henblik på naturpleje på de arealer som kræver en nænsom afgræsning. Arealerne er strandenge som ligger ud mod østersøen. I dag er besætning på ca. 40 stk. kvæg, bestående af en avlstyr og en blandning af køer og kalve.

Om Skotshøjlands kvæg  

Denne kvægtype er ofte kendt på dens flotte udseende, den lang pels og de store genkendelige horn. Udover dyrets charmerende udseende, fremtræder de sjældent aggressive og når køerne skal kælve klare de oftes dette selv. Dyrlægebesøg er en sjældenhed med disse dyr, da de går ude hele året i den friske natur, og sjældent er syge.

Skotshøjlands kvæg er en race der lever et naturligt liv udendørs hele året. Dyrene går primært på grønne arealer imellem den lollandske kyst og dige, hvor der hverken sprøjtes eller gødes. Selvom dyrene er van til det, til tider barske vejr, skal de stadig have mulighed for enten skygge eller læ. Dette har de hos os i form af enten mindre skovareal eller læskur. Dyrene har hele året adgang til vand. I vinter sæsonen flyttes kvæget på andre arealer, hvor de får tilskud i form af wraphø og halm.

Salg af kvalitets kød

De dyr som ikke bruges videre i avlen, bliver i vintersæsonen slagtet. Skotshøjlands kød er fedtfattigt og har et lavt indhold af kolesterol. Kødet er mørkt, mørt og smager af mere end almindeligt oksekød. Ydermere har dyrene levet et naturligt og frit liv udendørs hele året og så gør vi en dyd ud af at dyrene har levet et godt liv.

De dyr der skal til slagtning bliver indfanget under rolige omstændigheder, med henblik på at mindske stress af dyrene. Inden slagtning bliver dyrene dyrlægekontrolleret. Herefter bliver dyrene slagtet af den lokale slagter, hvor de efterfølgende hænger og modner i ca 21 døgn i kølehus. Herefter bliver kødet fra dyret delt i portioner af henholdsvis 1/8, 1/4 og 1/2. Dette er i forhold til hvad kunderne efterspørger.

Da der ikke er to dyr der er ens, skal mængderne opfattes som vejledende.

Pris og afhentning

Prisen er på nuværende tidspunkt 60 kr./kg før udskæring. Hvis det har interesse er der mulighed for kraftben og indmad. Afhentningen af kødet skal ske i slagtehuset.

Bestillingen af kødet er først godkendt, når der er sendt en bekræftelse retur. Dog skal der tages højde for at der ikke slagtes lige meget hele året, hvortil man kan blive skrevet på en venteliste og herefter får besked når der slagtes igen.

Afregningen sker kontant eller ved konto overførelse (ved mindre beløb mobile pay).

Har du lyst at bestille vores populærere kød, hører vi gerne fra dig. Klik her

Der er kød næste gang:

Efteråret 2016

En udskæring på 1/8 kan fx indeholde:

Højreb (evt. skåret som bøffer)

Tyndsteg (evt. skåret som bøffer)

Tyksteg (evt. skåret som bøffer)

Lårtunge

Osso buco

Culotte, cuvette eller mørbrad 

Roastbeef

Skært kød (gullasch, stroganoff)

Hakkekød

I alt ca. 30 kg

2015-05-01 17.26.43